Maven

Hvor spiserøret kommer ind i maven, sidder der en kraftig lukkemuskel, som bevirker, at hesten ikke kan kaste op. Hvis hesten foræder sig, kan der som følge af en fejlgæring opstå en gasudvikling i maven, og der er risiko for, at mavesækken springer.

Mavesækken består af kraftige muskler, der ælter foderet sammen med mavesaften. Hestens mave er ret lille (ca. 15-20 liter) og er indrettet til hyppig foderoptagelse i små mængder. Når hesten er på græs, æder den små mængder ad gangen. Til gengæld æder den ofte, og maven er derfor sjældent helt tom, selvom foderet kun opholder sig kort tid i maven, typisk mellem 30 og 45 minutter. Disse forhold må man tage højde for, når hesten fodres på stald.

Tabel 1.2 Tyggetid og spytproduktion ved forskellige foderrationer. Tyggetiden (den fysiske bearbejdning af foderet) er afhængig af foderets konsistens og struktur. Kilde: Meyer, Pferdefütterung 1996.

Tyggetid i min. pr. kg foder
Fodertype	Store heste	Ponyer	Mængde spyt pr. kg foder
Hø	40	80	3-4 kg
Halm	50	100
Havre (helt eller valset)	20	40
Pelleteret foder	10	30
Kraftfoder (fint formalet)	20	35	1 kg
Grøntfoder			1 kg

Fordøjelsen fungerer bedst, når maven er 2/3 fuld. Fyldes maven mere end dette, åbner afgangen til tyndtarmen, og foderets opholdstid i maven og tilblandingen af mavesaft bliver mindre, hvilket betyder, at udnyttelsen af foderet falder. Alt for store mængder kraftfoder givet på én gang vil overfylde mavesækken og derfor passere for hurtigt. Dette giver fordøjelsesproblemer og risiko for tarminfektioner, fordi mavesaften ikke bliver blandet ordentligt med foderet, og syren i mavesaften kan således ikke nå at dræbe bakterier m.v.